Intet under at vi oplevede at utsøgt sammenspill og en formidabel lydhørhed overfor hinanden og det gemyt, der ’lige nu’ eksisterer her på stedet! Bare åbningen af Mozarts kvartett nr. 16 –én af de såkaldte Haydn-kvartetter – satte mig i en tilstand af salighed over skønheden i spillet. Det var fuldendt smukt som Mozarts musik også er her. Béla Bartòk (1881-1945) er mere kontroversiel i sin musik fra 1927. Den er stærk og voldsom med sine specielle effekter og den er, trods satsinddeling, bestemt til at spilles ud i ét. Kan man lide hans violinkoncerter, gribes man også af denne kvartet, der rummer så meget, og – som programnoterne nævnede – ligger langt fra hans glade musik, hvor folkemusikken er en så væsentlig del af værkerne. Suverænt og artistisk spillede de fire strygere denne ungarske musik.

Men det som var mest betagende, var nordmændenes dedikerede udførelse af Carl Nielsens Strygekvartet nr. 3 i Es-dur, Nielsens opus 14! Jeg mindes ikke at være blevet så optaget af en af Nielsens fire kvartetter som her. Der er alt, hvad der synonymt med den danske komponist. Temaerne er som danske sange, melodiøse, lyse og lette ind imellem hører man fragmenter af kommende symfonier. Alt er gennemlyst af komponistens vilje til liv og musik, og hans behandling af de enkelte strygeres egenskaber skaber de smukkeste øjeblikke, som i Oslo Strygekvartets varmblodede spil blev funklende! De er ægte spillemænd, som Nielsen også var det! Intet under at bifaldet var langt og hjerteligt, hvilket fik musikerne til at sætte sig igen og give os deres elegante version af Dvoraks lille mesterværk ’Humoreske’.

Vi fik at vide af Are Sandbakken, at de var i Danmark i 1991 og spillede på Fyn, men at det denne søndag var første gang de spillede denne kvartet i Danmark! (Fra anden side fik vi at vide at de har indspillet alle fire kvartetter på en dobbelt CD hos Naxos.)

Grethe Jørgensen

Helsingør Dagblad, 18. februar 2003

Back